Collie collies collier lassiehunde

Kært barn har mange navne.

Send gerne en mail med forespørgsel. Du er også altid velkommen til at ringe til os. Vi er altid parat til en colliesnak.

Vi opdrætter colliehvalpe. Den prægtige engelske collie. Vores målsætning er at opdrætte veltilpassede gode collies som kan holde i mange år.
Vi har ikke mange kuld hvalpe, men sørger til gengæld for at de kuld vi har, er præget, socialiseret og på alle måder er fantastiske når de rejser hjemmefra.
Ved kun at have få kuld har vi netop overskuddet til at have fokus på de hvalpe vi har. At sikre, at hver enkelt hvalp optimalt får hvad netop den har brug for.
Vi giver vores hvalpe nærvær, tryghed, og ikke mindst kærlighed.
Banker dit hjerte også for en collie? Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om collies- også selvom du ikke er ved at købe en colliehvalp.

Du kan møde vores voksne hunde ved at klikke her


image




Før du køber en hund har du sikker gjort dig mange overvejelser. Har du tiden? Pladsen?  Pengene? Det er ikke kun at købe en yndig lille colliehvalp, der koster. Det er nok den mindste udgift, sådan set i det større perspektiv. Har du tænkt på at ......Ja der er rigtig mange ting man bør have med i sine overvejelser. Det er næsten et større ansvar end at have små børn, de skal nok fortælle dig hvad de vil. En lille hvalp, den har kun dig. Dens skæbne er i dine hænder, fra det øjeblik du har besluttet at tage den med hjem.
Når du først har besluttet dig, har fundet din opdrætter, så kan du bruge ventetiden på at gøre hjemmet hvalpesikkert. Den vil sikkert undersøge alt hvad der kan undersøges. Så sørg for at den i det mindste ikke kan komme til skade. Det indbefatter bl.a. at der ikke er El-ledninger den kan bide i.
Køb de ting du finder nødvendigt. Spørg evt. din opdrætter.
Nogle opdrættere laver en hvalpepakke med både et tæppe, halsbånd og snor, legetøj, mad til at starte med, altsammen ting som hvalpen i så fald kender, fra sin tid ved opdrætteren.
Til at starte med har den måske ikke brug for den flotteste hundeseng, men måske bare en lille papkasse, hvor den rigtig kan putte med sit tæppe.
Det er også en god idé at gøre sig tanker og lave en liste over hvad må hvalpen og hvad må den ikke.
Må den være i sengen? I møblerne? En bestemt stol?
Hvor skal den være henne i bilen?
Hvor skal den være når den er alene hjemme?
Må den få mad ved bordet?
Hvem skal give den mad?
Hvem går med den og hvornår i løbet af dagen?
Hvilke grundfærdigheder skal den lære? Sidde pænt og få snor på? Kunne ligge sig ned? Blive set efter? Komme når man kalder?
Skal den gå på hvalpehold? Har du mulighed for at ringe og spørge hvornår der starter et hold op?
Det er kun dig der kan beslutte hvad hunden må og ikke må. Hvad den skal lære. Hvad indhold den skal have i sit liv. Et godt grundarbejde og en god plan er gode værktøjer for at komme godt igang.

Hvalpen har KUN dig til at tage vare på sig, herfra ønsker vi dig al mulig held og lykke med din nye hvalp.







image

The help page included in this template download is located in your main template folder and is named help.html.